erhvervsejendomme-jylland.dk: Erhvervsejendom i Aalborg

Erhvervsejendom i Aalborg

Om Aalborg

Aalborg er en by med en rig historie og selvom området først blev bebygget i vikingetiden menes der at have været beboelse langt længere tilbage. I dag er den største by i Region Nordjylland mens det er den 4. største by i Danmark. Aalborg voksede især i middelalderen grundet placeringen direkte ud til Limfjorden, hvilket gjorde byen til et naturligt udgangspunkt for handel med Norge. Den udvikling blev forstærket yderligere efter Aalborg i starten af 1500-tallet blev tildelt monopol på handel med saltede sild. På Gammeltorv i Aalborg Centrum kan man se huse helt tilbage fra 1300-tallet, hvilket bevidner om byens velstand i middelalderen.

På trods af at Aalborg oplevede en nedgang i udviklingen omkring år 1800 på grund af blandt andet tabet af Norge rejse byen sig igen under industrialiseringen og blev en af de vigtigste industribyer i Danmark med store virksomheder især inden for industrier som tobak, cement, spiritus og skibsbygning. I dag er Aalborg ikke længere en udpræget industriby efter at mange arbejdspladser er flyttet ud af byen, men derimod en by i rivende udvikling med vægt på både uddannelse, kultur, sport og shoppingmuligheder. I nyere tid er der blandt andet blevet opført to shoppingcentre, Kennedy Arkaden og Friis, i Aalborg Centrum.

Virksomhed i Aalborg Centrum

Aalborg er den største by i Region Nordjylland og er det naturlige knudepunkt i regionen. Aalborg er traditionelt kendt for sine store industrivirksomheder, hvorfor en stor del af byens erhvervsliv er organiseret i Aalborg Industri- og Handelskammer. Med både Aalborg Havn, Aalborg Lufthavn samt E45-motorvejen er der gode transportmuligheder til og fra Aalborg, men især det store opland gør også Aalborg til et attraktivt sted at stifte virksomhed for detailhandlen.

Værd at besøge i Aalborg

- Aalborg Zoo

- Friis

- Aalborg Tivoli

- Jomfru Ane Gade

- Kennedy Arkaden

- Algade

- Kildeparken

- Aalborg Havnefront
- Aalborgtårnet

Aalborgs geografi

Aalborg havde i 2011 103.545 indbyggere, hvilket gjorde den til Danmarks fjerdestørste by. Aalborg by har et samlet areal på 139 km2. Aalborg ligger ved et af Limfjordens smalleste steder. De vigtigste gader i Aalborg Centrum er blandt andre Boulevarden, Algade, Vesterbro og Bispensgade.

 

Links om Aalborg

Om Aalborg på Wikipedia

Link til Aalborg Kommune

Kort over Aalborg

Erhvervslokaler i Aalborg Centrum

Søg erhvervslejemål i Aalborg Centrum

Facebookside med kontorlokaler i Ålborg
Facebookside med butikslokaler i Ålborg

Er du og din virksomhed på jagt efter en ny erhvervsejendom - Hvad end det er til leje eller til salg - Er i havnet det rigtige sted. Her finder du alle de nødvendige informationer.
Mere i denne kategori: « Hjørring Randers »